Hvorfor jeg elsker dansk musik

Os som danskere har det med at være meget kritiske over for den kultur der kommer ud af vores land, hvor ting som danske film ikke altid får den bedste holdning tilknyttet sig ude blandt danskerne. Ved musik er det også sådan, men dog alligevel heldigvis ikke. Jeg er selv stor fan af dansk musik og mener at vi har nogle yderst kompetente kunstnere, som også til tider viser i udlandet at vi faktisk godt kan finde ud af at lave musik i vores danske land.

Der er som altid med musik mange facetter inden for dansk musik, dog er der et par genrer som er gennemgående og har forskellige storhedsperioder inden for den danske musikscene. Især rock har altid haft et stort hjerte blandt danskerne og dette så vi også i løbet af 90erne, hvor dansk rock fik sit gennembrud og nogle af de navne som stadigvæk står som de allerstørste i dag kom frem. Det er også nogle af de bands der har gjort at jeg blev så vild med musik som jeg er i dag. Da jeg voksede op var jeg bidt af rock og især dansk rock da det var lettilgængeligt og jeg kunne relatere til det. Bands som Kashmir og Dizzy Miss Lizzy har været helt fundamentale for mig og jeg mener også at de laver musik der er værd at spille mere internationalt, hvilket desværre ikke sker så tit.

Efter hele rockbølgen som dog stadigvæk bevæger sig fik vi meget dansk rap og popmusik, hvor hele spektret inden for dansk musik blev udgivet og vi så et par danske sangskrivere som har gjort det helt fantastisk. Selvom der er mange der ikke er helt vilde med det som Nik og Jay laver, så mener jeg at de er vigtige for dansk musik og at de faktisk har nogle tekster der gør at de er værdige til den placering blandt de bedste i Danmark som de har – især hvis man går i arkiverne og finde noget af det rapmusik som de i sin lavede inden de gik over til rendyrket pop. Det er sjovt at høre disse kunstnere som er gået hen og blevet et ikon for mainstream at de har lavet noget helt andet før dette og man vil kunne se det med rigtige mange danske musikere.

Jeg er personligt stolt over den musikscene vi har i Danmark. Der er masser af gode festivaler og lignende for talentfulde bands, hvor de får lov til at udfolde sig på den store scene. Det er fantastisk at se de muligheder man har som musiker her i landet og jeg følger også interesseret med når der dukker nogle nye talentfulde bands op.

Hvad jeg hører for tiden

De fleste kender nok det at man har forskellige faser inden for musik. Fx har folk gerne en klassisk periode hvor de går helt over styr med at høre klassisk musik hvorefter det måske kommer til en periode nærmest kun med rockmusik. Sådan har jeg det også og lige nu er jeg inde i en nærmest total elektronisk periode, hvor jeg for alvor får lyttet igennem hvad der rører sig på den elektroniske musikscene.

Jeg har altid været glad for elektronisk musik da det er et kunstværk som mange undervurderer. Folk har en tendens til at tro at det bare er at trykke på et par knapper på en computer og så har man en sang. Det er langt fra sådan og det kræver meget at lave godt elektronisk musik. Vi er i en periode hvor noget af det bedste elektroniske musik ifølge min holdning er kommet ud og vi ser et utal af store talenter.

Noget af det jeg hører rigtig meget for tiden er den unge kunstner Flume fra Australien, som på blot få år har markeret sig og skabt sig selv et stort navn inden for den internationale musikscene og har samarbejdet med rigtige mange store bands, som fx Disclosure som jeg også hører en del af.

Noget af det jeg dog er blevet allermest glad for er Jamie XX som har lavet det jeg vil mene er et af årtiets bedste album. De fleste kender nok denne her som jeg vil mene er en af de bedste sange jeg nogensinde har hørt. Det er super fedt lavet og fantastisk samplet ud fra det gamle Idris Muhammad nummer ’Could Heaven Ever Be Like This’ fra 1977.

Et fantastisk album som jeg varmt kan anbefale og blot en af de mange kunstnere sammen med andre som Flume og Disclosure som jeg håber at høre meget mere til de kommende år.

Er 2016 det største år for livemusik i Danmark?

At tage til en koncert er noget helt særligt og noget af det bedste jeg kender i hele mit liv og også noget jeg vil skrive mere om i et af mine kommende indlæg. Jeg tager selv til koncerter så tit jeg kan og af alle typer, lige fra små intime koncerter til de helst storslåede koncerter med fantastisk sceneshow.

Det glæder mig også derfor at se når de helt store navne kommer til Danmark og de mange fans de forskellige store kunstnere har får mulighed for at opleve deres stjerner til en koncert. For år 2016 venter der en helt store række navne. Et udvalg af de store navne kan man se i denne artikel fra Politikken hvor der altså venter nogle af de helt store kunstnere der skal indtage Danmark. Der er både noget for det erfarne publikum og ned til teenagerne hvor de store idoler nærmest komme i stribevis til de danske scener. Bedst af alt så er mange af navnene nogle der spiller selv og ikke som en del af en festival. Jeg er selvfølgelig stor fan af festivaler, men det er også synd hvis det kun er der de store navne, så kunstnernes fans er tvunget til at købe en billet til meget mere end blot det ene band, som samtidig giver længere optrædener når det kun er dem selv der skal spille. Det er i hvert fald fantastisk at Danmark kan tiltrække de helt store bands og noget jeg ved der også vil glæde en masse mennesker.

Hvorfor er musik vigtig for mig?

”Uden musik ville livet være en fejltagelse” var ca. de ord som Friedrich Nietzsche i sin tid udtalte. Det er et meget sigende citat og også et jeg går helt ind for, for vores verden ville da være noget mærkelig uden musik. Som I nok allerede nu har opdaget, så er musik en stor del af mit liv og her vil jeg kort prøve at forklare hvorfor det betyder så meget for mig.

Der er flere grunde til at musik betyder så meget for mig. For det første så er det noget jeg er vokset op med og musik har hele tiden haft en stor betydning i min familie. Jeg begyndte i en tidlig alder at forsøge på at spille instrumenter og for mig lå det ret naturligt. Følelsen når man kan få et instrument til at spille helt korrekt så det lyder godt er en af de bedste følelser i verden som næsten ikke kan overgås.

Når jeg hører musik er det som om noget rører sig inde i mig. De fleste har nok oplevet at få gåsehud ved at gøre musik og kender til denne følelse. For mig er musik kunstværker der nærmer minder om matematiske formler. Der er så mange forskellige ting der skal gå op i en højere enhed før det lyder godt, men når det så går op, så er det noget af det mest fantastiske i hele verden som kan få mig til at føle nærmest en endeløs glæde.

Charmen ved livekoncerter

Som fan er musik er det også meget naturligt at være fan af livemusik. Dette er jeg også og jeg føler at der er kæmpe forskel i hvordan man oplever musik når man oplever det live kontra på en cd eller en plade. Jeg tager så ofte til koncerter eller livesessions så tit jeg kan, da det er dette der tit er med til at definere musik for mig.

Der er mange ting der gør at koncerter giver en bedre musikalsk oplevelse kontra det at høre musikken igennem en cd. For det første er det der åbenlyse – nemlig stemningen. Jeg har været til mange typer af koncerter igennem mine år og selvom det har været lige fra stille og rolige akustiske kunstnere til store rockmusikanter, så er der bare en hel anden stemning ved at høre en koncert live. Ved det akustiske er det normalt den intime stemning og måden hvorpå man kan se hvordan musikeren benyttet sit instrument som et håndarbejde og gør sig ekstra meget ud af at få det hele til at lyde korrekt. Ved de større koncerter er det selvfølgeligt den energi både bandet og også tilskuerne bringer med sig.

Jeg har tit hørt folk sige at de ikke rigtig gider koncerter da de finder det dyrt for at høre noget musik de lige så godt kunne høre igennem internettet eller radioen. Jeg finder det lidt ærgerligt at man ikke gider give live koncerter en chance og har sådan en holdning. Alle har selvfølgelig ret til deres egne holdninger med musik og jeg kan godt forstå at nogle ønsker at høre det i hjemme eller hvor de nu føler sig tilpas frem for at stå mellem adskillige tusinde mennesker og skråle til ens stemmebånd er hæs.

Der er bare nogle magiske øjeblikke ved koncerter og de kan komme selv ved bands man måske ikke forventer det. Jeg har hørt en del store navne i år, men det øjeblik der stadigvæk tog mig mest med storm var dette da Mew optrådte på Roskilde. Det var en helt fantastisk koncert, hvor der var vild god stemning med godt vejr og en fantastisk setliste. Det er egentlig ikke et band jeg hører så meget mere, men det passede fint ind i programmet og jeg tænkte at jeg hellere måtte give det en chance. Jeg blev nærmest væltet bagover af stemningen og musikken der bare var spot on. Det er en koncert jeg ofte tænker tilbage på med rigtige gode minder og som har været utrolig berigende for mig og en oplevelse jeg ikke ville være foruden set i bakspejlet. At det var en af mine bedste oplevelser når det ikke normalt er noget jeg hører, viser også noget af charmen ved live musik. Jeg tager ind og har en middelmådig forventning og kommer ud med en hel anden oplevelse rigere i baggagen.

Det er selvfølgeligt ikke sådan med alle koncerter, men det er rigtig tit man oplever at det er nogle af de mindre bands og det man normalt ikke hører der gør det bedst. Derfor er det også tit jeg anbefaler folk at tage til nogle af de koncerter der kommer på de lokale spillesteder rundt omkring hvor man kan få billig indgang og komme ind og få en oplevelse man måske ikke havde forventet i første omgang.

Velkommen til musikplaneten

christianHej alle og velkommen til min blog, musikplaneten.dk. Dette er mit første indlæg på bloggen, så bær gerne over med mig hvis der er noget der er lidt uforståeligt da jeg er lidt rusten i at skrive blogs. Jeg vil her i indlægget byde velkommen og skrive lidt om de tanker og ideer bag bloggen, samt hvad formålet med bloggen egentlig er. Til de udefrakommende læsere, som jeg ikke kender personligt, men selvfølgelig er super glad for at have her på siden, så hedder jeg Christian og er en mand i midten af 20erne som har en stor passion for musik.

Bloggen her vil primært omhandle mit liv med musik og hvordan musik påvirker mig på forskellige måder. Jeg har altid haft en stor glæde med musik og det er noget der fylder mig liv rigtig meget. Jeg har oprettet bloggen her for at dele ud af min lidenskab og få skrevet ned på ord hvad der gør butik så vigtig for mig, samt beskrive forskellige former for musik med forskellige genrer, kunstnere og udvalgte numre, som jeg finder helt særlige. Til dem som er bange for at det hele vil blive super-alternativt med kunstnere de aldrig har hørt om, så fortvivl ej – jeg har en stor glæde for de traditionelle kunstnere som man også hører i radioen og det er også den slags musik jeg selv hører mest.

Musik vil dog ikke være det eneste jeg skriver om her på siden. Som så mange andre mænd i min alder, så har jeg også et hav af andre interesser jeg går op i. Disse vil jeg selvfølgeligt også skrive om her på siden da det udover at omhandle musik også er en personlig blog for mig, hvor jeg håber på at kunne finde nogle interessante emner frem, som rammer bredt.